Sibast er en dansk familievirksomhed, der med stolthed har produceret møbler siden 1908. Siden 2013 har fjerde generation stået bag Sibast Furniture med samme fokus på detaljer, håndværk og kvalitet, suppleret af nye perspektiver. Ikoniske 1950’er-møbler relanceres og videreudvikles i samspil med lanceringer af nutidigt, tidløst design. I 2025 udvidede Sibast universet med opkøbet af Bent Hansen, kendt for skulpturel komfort og polstringsekspertise, hvor bl.a. Primum-stolen nu indgår i kollektionen.