FDB Møbler deltager på Trends & Traditions med et udvalg af møbler fra kollektionen med særligt fokus på produkter, der egner sig til contract-markedet. Sortimentet forener funktionalitet, holdbarhed og et tidløst designudtryk med afsæt i den danske designtradition. På standen præsenterer vi også flere nyheder, herunder Kalø, Ragnesminde Dining Table og Ragnesminde Lounge Table. Vi glæder os til at vise de nye designs og fortælle mere om, hvordan FDB Møblers møbler kan indgå i både private og professionelle indretninger.