Loading...

Hvordan kan IoT-teknologi i interiør skabe værdi?

02/05/2019


IoT, intelligente devices og big data. Teknologien er her allerede – men er sensorer i mødelokaler og sporing af adfærd bare sjove gadgets eller ligefrem unødvendig overvågning? Og hvordan kan vi forsvare mere teknologi og energiforbrug, når vi også vil passe på planeten? Omvendt kan intelligent interiør skabe værdi for dens brugere og måske ligefrem være med til at spare os ressourcer.

De store, svære og interessante emner er omdrejningspunktet for Trends & Traditions 2019’s første sofatalk ’Værdibaseret teknologi – hvorfor skal interiør være intelligent?’

På scenen er vært Peter Landau, business developer hos Bloxhub, Henrik Mathiassen, Design & Digital director og co-founding partner hos Design-People samt Eric Van Bael, CEO hos Spacewell.

”Vi kender til interface fra vores smart phones og wearables, men hvordan kan en sofa eller andet interiør fungere som interface?”

Sådan sættes scenen for talken af Peter Landau.

”I Internet of Things bliver ting til apparater i sig selv – som antenner, der lagrer data. I takt med at fx pris og størrelse på batterier bliver mindre, er der pludselig økonomi i at udstyre bygninger, møbler og endda tøj med sensorer, der kan spore alt. Fx hvorvidt et lokale eller et møbel er optaget. Eller om niveauet af varme, luftfugtighed eller CO2 er så højt, at det bliver giftigt,” forklarer Eric Van Bael.

Men hvilke overvejelser skal du gøre dig, hvis sensorteknologi fx skal tænkes ind i designet af en ny sofa?

”Først skal du forstå, hvem der skal bruge sofaen – hvordan er den daglige brug? Skal brugen fx kunne spores, så du kan leje den ud på timebasis? Ofte har vi så meget fokus på teknologien, at vi glemmer at stille spørgsmålet ’hvorfor’,” siger Henrik Mathiassen.

Udnyt kontorbygninger bedre
Erfaringen med sensorer og værdibaseret teknologi er især stor inden for kontor-sektoren – så hvad er de nyeste tendenser her?

”Fokus er især på belægningsgrad. I den vestlige verden står gennemsnitligt halvdelen af alle kontorlokaler ubenyttet hen på ethvert givet tidspunkt. Og 40 procent af verdens energiforbrug kommer fra bygninger, så vi taler om et enormt stort ressourcespild – både økonomisk og klimamæssigt. Derfor kan vi ikke tale om grønne bygninger, så længe de er så ineffektive,” siger Eric Van Bael og fortsætter:

”Virksomheder er derfor optaget af, hvordan der kan skabes attraktive co-working spaces, hvor afdelinger kan arbejde tættere og mere effektivt sammen – og hvordan der potentielt kan lukkes for hele kontorlokaler, hvis de står ubenyttede hen. Og det kan sensorer og sporing fx give input til. Fremover kan vi også indrette kontorpladser, der sporer, hvem der stiller sig hen til skrivebordet – så fx skrivebordshøjde, lysniveau og baggrundsmusik indstilles automatisk til den enkelte person.”

Går vi for langt?
Eric Van Bael kommer med endnu et opsigtsvækkende, konkret eksempel på sensorer og sporing, der rejser det etiske dilemma: ’Hvor langt vil vi egentlig gå?’

”I en stor international bank i New York, hvor aktiehandlere hele tiden har brug for at være tæt på aktieudviklingen, har vi udviklet en sensorløsning, hvor medarbejderne hele tiden ved, hvilke toiletter der er ledige, så de ikke spilder vigtig tid på at stå i kø.”

Fra kontor til plejesektoren
Hvordan kan den værdibaserede teknologi så udnyttes i andre brancher – fx inden for plejesektoren – uden at vi overskrider den enkeltes grænse?

”I ældreplejen, hvor der er mangel på tid og i mange tilfælde værdighed for de ældre, kan sensorer gøre plejetiden mere effektivt, så der er mere tid til omsorg og varme hænder – fx ved sensorer i bleen, så personalet er på forkant med, hvornår bleen skal skiftes, eller de ældre skal have et bad,” siger Henrik Mathiassen.

Eric Van Bael tager tanken videre og fortæller om den nyeste radar- og sensorteknologi:

”På fremtidens plejehjem kan radarer også installeres i rummet og overvåge, hvordan personerne har det – fx deres hjerterytme – og tilkalde hjælp, hvis der går noget galt. Det kan træde i stedet for, at personen selv skal trykke på en alarm – en handling som en ældre fx ikke har mulighed for at foretage, hvis vedkommende er faldet om.”

Hvilket tradeoff er der for miljøet?
Endelig slutter panelet med at diskutere et andet etisk dilemma, som den rivende teknologiudvikling også rejser: Hvordan passer endnu mere teknologi og energiforbrug ind i et øget fokus på klima og bæredygtighed?

Henrik Mathiassen siger:

”Det er altid en balance, men hvis du fx sætter sensorer i møbler, kan du bruge det til at spore dem, få dem tilbage og måske upcycle dem til gavn for miljøet.”

Peter Landau opsummerer og kalder til fremtidig debat:

”Tænk over, hvor stort et miljømæssigt potentiale, der er i at installere sensorer i bygninger. Vi bringer mere teknologi ind i verden, men hvis op mod halvdelen af alle kontorlokaler står tomme, men alligevel forbruger fx varme, så kan teknologien give os enorme besparelser i energiforbrug.”